Gismo
Adfærdsmæssig Udvikling
Tidlig adfærdsmæssig udvikling
Som katteejer er det vigtigt at have kendskab til, hvordan dine kattekillinger udvikler sig, så du kan sørge for, at killingerne får mulighed for at udvikle sig normalt – både fysisk og psykisk. Nedenfor er en gennemgang af killingers udvikling i de første 12 uger efter fødslen.
0-3 uger: I denne periode er killingerne totalt afhængige af deres mor. Killingerne sover og dier det meste af tiden. De kan ikke kontrollere deres kropstemperatur og har derfor brug for hinanden og deres mor for at holde sig varme. Moderen forlader kun killingerne, når hun er absolut nødt til det.
Killingerne kan ikke selv komme af med urin og afføring. Deres mor skal stimulere dem til dette ved at slikke dem på bugen og omkring kønsdelene.
Normalt vil killingers øjne åbnes, når de er 7-10 dage gamle, men det kan variere meget – både mellem de enkelte kuld og mellem killingerne inden for et kuld. I starten er killingerne dog ikke i stand til at skelne omgivelserne klart og orientere sig ved hjælp af synet.
Efter fødslen bevæger killingerne sig fremad ved hjælp af forbenene, idet de trækker bagbenene efter sig. Men i løbet af de første to uger udvikles evnen til også at bruge bagbenene. I den sidste del af perioden begynder killingerne så småt at kravle rundt og lege med hinanden.
4-5 uger: Killingernes lugtesans er nu fuldt udviklet. De kan soignere sig, og deres leg bliver voldsommere. Desuden kan de begynde at spise opblødt tørkost. Moderen kan finde på at lægge sig lidt væk fra killingerne og kalde på dem.
I løbet af perioden udvikles killingernes evne til at skelne genstande fra hinanden og orientere sig. For at denne evne skal udvikles normalt, er det meget vigtigt, at killingerne får mange forskellige synsindtryk, ved at deres omgivende miljø er så stimulerende som muligt.
6-7 uger: Killingerne “slås” med hinanden i leg, og de kravler rundt på og undersøger de nærmeste omgivelser. Tørkost kan serveres for dem – uden det er opblødt.
8 uger: Killingerne skal begynde at lære at jage. Moderen bringer døde eller halvdøde mus med hjem og viser, hvad de skal gøre ved dem. Moderen er aldrig væk fra killingerne i over en time. Og killingerne dier, når hun kommer hjem eller kalder på dem. Moderen kan af og til gå væk fra killingerne for at få fred, men hun skrider ind, når killingernes leg med hinanden bliver for voldsom.
9-10 uger: Moderen bringer nu levende mus med hjem til killingerne. Hun viser, hvordan de skal slå musene ihjel og lader dem så selv prøve. Killingerne dier stadig 4-5 gange om dagen. De bruger megen tid på at lege med moderen, som dog begynder at afvise dem af og til.
10-12 uger: Moderen slipper levende mus løs foran killingerne, så de selv skal fange dem. Hun griber kun ind, hvis musen er ved at undslippe. Killingerne dier stadig ca. to gange dagligt. Dette sker dog mindre og mindre på moderens initiativ, men killingerne får lov, hvis de insisterer, og der er tilfælde, hvor killinger dier så sent som i 16-ugers-alderen. Moderen tager længere og længere ture væk fra killingerne, og hun lægger sig sjældent hos dem.
Kattekillinger er således meget afhængige af deres mor i lang tid. Det hænger nok bl.a. sammen med, at katte skal have lært at klare sig selv, når de skal væk hjemme- fra og etablere deres eget territorium (se Dyrenes Beskyttelses pjece: Kønsmodning og neutralisering af katte). Katte er terri- toriale af natur. Dette betyder, at de ikke vil indordne sig under en leder.