Gismo
Socialisering
Socialisering
Hos katte findes en særlig følsom periode, hvor killingen skal præges og socialiseres til individer af egen art, til mennesker og evt. husstandens øvrige dyr. Dette er en forudsætning for, at killingen kan acceptere andre katte, dyr samt menneskernsom nogle, den kan omgås og knytte sig til senere i livet. Socialiseringsperioden varer fra uge 3 til uge 12 efter fødslen. Selve prægningen finder fortrinsvis sted i den første del af socialiseringsperioden – dvs. før 7. Uge.
Men killingerne skal lære at generalisere denne prægning, så de ikke kun knytter sig til enkeltindivider, som de har haft kontakt med, men generelt vil acceptere mennesker og andre katte.
I forbindelse med mennesker skal killingerne derfor – både under og efter den egentlige prægning – have regelmæssig kontakt med personer af begge køn samt børn såvel som voksne.
Ved kontakten med deres moder og kuld- søskende får killingerne erfaring med, hvordan de skal omgås andre individer, hvilket har stor betydning for deres videre udvikling. Derfor bør killingerne ikke tages
fra deres mor, før de er 12 uger gamle.
En kat, der er vokset op i et kuld med 1-2 killinger, vil senere i livet få sværere ved at acceptere andre katte, som familien anskaffer, end en kat, som er vokset op i kuld med tre killinger eller flere.
Killinger, som har mistet deres mor
Som nævnt bør kattekillinger ikke tages fra deres mor, før de er 12 uger gamle. Hvis de ikke har mulighed for at være hos deres moder, kan man dog anskaffe killinger, fra de er otte uger gamle. Men så bør man altid anskaffe sig to killinger fra samme kuld. Det kan ikke anbefales, at man selv forsøger af opfostre killinger, som har mistet deres mor.
Det er svært og tidskrævende at holde liv i små killinger.
Killingerne skal have speciel modermælkserstatning til killinger. De skal som helt små fodres hver 3.-4. time døgnet rundt og senere 5-6 gange om dagen, og de skal stimuleres til at afgive urin og afføring, indtil de kan klare det ved egen hjælp. Desuden er der, som beskrevet ovenfor, stor risiko for, at killingerne vil udvikle adfærdsproblemer, da man ikke kan erstatte moderens betydning for killingernes normale adfærdsmæssige udvikling.
I stedet bør man forsøge at finde en fostermor til killingerne – dvs. en hunkat, som selv har nogle få killinger.
Katte knytter sig til deres tilholdssted
Katte er territoriale og vil knytte sig til det sted, hvor de holder til. Når man anskaffer sig en kat eller skifter bopæl, skal katten derfor have lejlighed til at knytte sig til stedet, før den får lov til at løbe frit ud og ind. Det er individuelt, hvor lang tid der vil gå. Men normalt anbefales, at der går tre uger. Hvis du har en have, kan du gå rundt i haven med katten i sele, så den lærer omgivelserne at kende. Du skal være opmærksom på, at en lille killing ikke er gammel nok til selv at finde hjem igen, hvis den forvilder sig væk. Derfor skal du altid være sammen med killingen, når den er ude for at få erfaring med omverdenen.
Der er meget, du kan gøre for at give
din kat et godt liv. Det til trods kan katte alligevel udvikle adfærdsproblemer.